23948sdkhjf

Stærkt samarbejde sikrer fremtidens handelsbyer

En aktiv indsats, hvor alle i fællesskab bidrager positivt, er løsningen på at skabe en aktiv og levende handelsby. Den indsats bærer nu frugt i Nykøbing Falster.

I 2017 fusionerede Cityforeningen og Erhvervsforeningen i Nykøbing Falster og blev til "Vores Nykøbing".

Sammenlægningen af de to foreninger har styrket Nykøbing som handelsby, både i forhold til øget omsætning i butikkerne, tiltrækning af nye butikker, flere aktiviteter, som alt sammen giver besøgende en oplevelse af en attraktiv og livlig handelsby, skriver Vores Nykøbing i en pressemeddelelse.

- Vi er nu halvvejs i vores treårige strategi mod at skabe et stærkt Nykøbing og det går rigtig godt. Vi har en positiv fremgang i antallet af medlemmer i vores forening og er nu oppe på 217 medlemmer. Denne fremgang skyldes naturligvis, at man kan se en værdi i at være med, siger Erhvervs- og Citychef André Andersen. 

- Det har været et meget positivt forløb, hvor jeg mærker en virkelig god opbakning alle steder og vi har været gode til at få sponsorater. Der er helt klart en generel holdning om, at vi VIL have en attraktiv og livlig handelsby og vi ved godt, at vi skal stå sammen, hvis vi skal vinde konkurrencen mod de omkringliggende handelsbyer som Vordingborg og Næstved, siger han. 

Borgmester John Brædder er enig. 

- For at skabe sammenhæng mellem land og by er det altafgørende, at have en stærk hovedby og derfor har vi foretaget denne investering i Vores Nykøbing. Der foregår mange forskellige aktiviteter i byen og der er en stort og varieret udbud af forretninger. Samtidig er vi jo også en stor uddannelsesby med over 5000 studerende. Det er alt sammen med til at gøre os til et attraktivt bosætnings- og feriested og et dejligt levende sted for alle os, der allerede bor her. Det er helt afgørende at borgerne støtter op om byens butikker og lægger deres indkøb lokalt, siger  John Brædder.

Fakta:
- Der er i alt 109 butikker i Nykøbing, som er den dominerende handelsby på Lolland-Falster og Sydsjælland.
- Der er en samlet omsætning i Nykøbing på over 2,5 mia. kr. årligt, heraf er omsætningen i Guldborgsundcentret ca. 750 mio. kr.
(Kilde: Detailhandelsanalyse, Guldborgsund november 2017).

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081